- De bedste album, vi har hørt den seneste måned: Endelig (!) solodebuterer sidste medlem af savnet dansk trio
- De syv største scoops blandt dagens Roskilde Festival-annonceringer: »Internettet er overbevist om, at det er Timothée Chalamet«
- Han drak »fucking mange øl«, tog stoffer og havde »rigtig meget sex«. Men én ting tilgiver Sebastian Wegener aldrig sig selv for
Marvel Hill
Det ensomme fyrtårn ved verdens ende, der bliver oplyst af et nærmest overnaturligt hul i skyerne, illustrerer egentlig meget godt, hvad der er på færde på de århusianske electrorockeres andet album. Marvel Hill trækker lytteren ind i et drømmende, organisk og melankolsk univers, men alligevel fjerner de sig aldrig fra udgangspunktet: Den melodiske rocksang med masser af keyboardlir.
Debutens hårdhed og elektroniske fokus er skiftet ud med en mere poppet og storladen rocklyd, måske som et resultat af at bandet har klaret sig selv uden den allestedsnærværende electrorock-guru Troels Abrahamsen, der producerede debuten. Denne gang har de fire århusianere selv sørget for at mixe og producere det hele, og den store sammenhængskraft, der er mellem albummets ti numre, vidner om, at kvartetten har været mere afklaret med, hvad de vil med albummet.
Århusianerne holder niveauet på alle ti skæringer, ligesom de holder sig til albummets stemning og tema med sange som ‘I Love the Dark’ og ‘Shadowland’. Alligevel er pladen overraskende ørehængende og let, og det klæder egentlig århusianerne fint at gå i en mere poppet retning. Særligt førstesinglen ‘Know You Know’ og P3-hittet ‘The Escapist’ vidner om, at bandets sangsmed Michael Svane kan skrue et gedigent poprock-nummer sammen, så hvorfor ikke gøre det?
Men på trods af at det er et meget lyttevenligt album, så overrasker århusianerne ikke, fordi de lidt for ofte træder i fodspor, der stadig er våde.
Marvel Hill. 'There’s a Lighthouse at the End of the World'. Album. A:larm.