The Walkmen – kantet coolness

Her gik man og troede, Interpol var kongerne af coolness, og så indtager de fem, skjortebeklædte The Walkmen-medlemmer en dansk scene for første gang nogensinde og understreger lynhurtigt, at Paul Banks og co. ikke når dem til sokkeholderne på stilfronten. Heldigvis sigtede de ligeledes højt rent musikalsk, og gruppens skramlede indierock var således også umiskendelig velspillet til gårsdagens koncert.

Gruppens altoverskyggende musikcentrum, forsanger Hamilton Leithauser, overbeviste hurtigt om, at hans dybt unikke og rå vokal problemfrit kunne stå distancen live. Det tog derfor ikke lang tid, før der blev sat fut under kedlerne med de aldeles medrivende ‘In the New Year’ og ‘Angela Surf City’, der emmede af kantet overlegenhed og gav smæk for skillingen fra koncertens start. De mere stille numre manglede dog heller ikke kant, og ‘While I Shovel the Snow’ stod således på gåsehudsfremkalende manér frem som et højdepunkt, der manifesterede, hvor dygtig en sanger, Leithauser faktisk er.

Men Amager Bio skal bestemt også have en bid af kagen. Den upåklagelige lyd var nemlig i den grad medvirkende faktor til det høje bundniveau, koncerten besad, og de få pletter, der kan findes, skyldtes derfor i højere grad den – muligvis grundet gruppens uomtvistelige coolness – stilstand på scenen, der virkede malplaceret under et nummer som det febrilske livehit ‘The Rat’, samt det skæve valg af afslutningsnummer, hvor ‘Another One Goes By’ skulle løfte niveauet fra netop ‘The Rat’ – en umulighed der gav et mindre forløsende afslutningsbrag på en ellers formidabel koncert, der gav alt muligt håb om endnu en koncert på dansk jord i den snareste fremtid.