Fistful of Mercy

Det var i den grad en overvældende bandsammensætning, man blev præsenteret for, da supergruppen Monsters of Folk fasttømrede deres eksistens med sidste års selvbetitlede debut. Men andre folkgiganter finder skam også sammen. Nu har så markante navne som Ben Harper, Dhani Harrison (søn af George Harrison) og singer/songwriteren Joseph Arthur nemlig stiftet et fælles projekt, og det har fået tildelt det hævnhungrende navn Fistful of Mercy.

At resultatet på debuten ‘As I Call You Down’ er helt og aldeles tilbageskuende kommer ikke ligefrem som en overraskelse. Medlemmerne har alle rødderne solidt plantet i folkens historie, og albummets altoverskyggende instrument er således den akustiske guitar. Suppleret bliver der dog med en hjerteskærende omgang violin, der i samspil med de flotte, trestemmige vokalharmonier, fungerer på så smuk vis, at det bestemt må kaldes en god grobund for albummets ni skæringer. Det kommer i særdeleshed til sin fulde ret på numrene ‘Restore Me’ samt ‘Fistful of Mercy’, som begge rammer en smuk og lavmælt idyl, der gør dem til åbenlyse højdepunkter.

Problematisk er det så til gengæld, at formlen er så gennemgående for albummet, at det faktisk nærmest kun er den bluesrockede ‘Father’s Son’, der for alvor adskiller sig ud. Rastløsheden og lysten til noget andet undgår derfor ikke at gøre sit indtog i løbet af den fulde spilletid, og man sidder derfor afslutningsvis med en følelse af, at de tre herrer ikke helt rammer det potentiale, de uomtvisteligt besidder.