- »Hun sagde selv, at hun var nervøs. Det må hun endelig ikke stoppe med at være«: Vi anmelder Vegas Udvalgte 2026
- Hvornår har vi sidst hørt en popsang om fertilitet, dating og sex som 46-årig mor?
- Deres AI-sang storhitter i Sverige. Men da de hørte, hvad de havde skabt, blev de bange: »Det var et Oppenheimer-moment«
Me and My Army
Andreas Kleerup er nok bedst kendt som en af hjernerne bag Robyns megahit ‘With Every Heartbeat’, men som kreativt centrum i Me and My Army beviser han, at han altså kan mere end blot at betjene producerknapperne. Sætter man snuden op efter mere klubstemning og heartbreak-pop, bliver man dog slemt skuffet. Den 18 minutter lange debut-ep er snarere poppet indiefolk, der konstant vakler mellem det smukke og akustiske håndværk og et mere maskinelt, kedeligt og ensformigt udtryk.
Musikken lugter lidt af amerikanske Fleet Foxes og danske The Rumour Said Fire, bare tilsat et skud elektronik. Og det er prisværdigt, at MAMA ikke forsøger blot at planke den fuldskæggede Seattle- og Sub Pop-centrerede indiefolk-bølge, der har nydt så stor succes de seneste år. Men når de som på ‘Epilogue’ ligger en trommemaskine under den akustiske guitar og vokalharmonierne, forsvinder al den charme, personlighed, nærvær og sjæl, der ligger gemt i førnævnte bølges musik.
Bedre er det på det selvbetitlede åbningsnummer og ‘Thank God For Sending Demons’, der læner sig mere op ad den gængse indiefolk-formel. Foruden de tre ovenstående sange byder ep’en på to instrumentale numre, ‘I Fought the Law and I Won’ og ‘Anthem’, som begge desværre lider under samme maskinelle skæbne som ‘Epilogue’, om end Helena Arlocks sjælfulde cellospil i den repetitive ‘I Fought the Law…’ trækker gevaldigt op.
Me and My Army. 'Me and My Army'. Ep. EMI.