5. Lykke Li ‘Lucky Again’
Lykke Li har beskrevet sit kommende – og efter sigende allersidste – album som et opgør med tidens dyrkelse af selvforbedring.
»Fuck det. Dette album handler om vores laveste sider: behovet for hævn, følelsen af skam, fortvivlelse«, fortæller hun.
Alt er med andre ord præcis, som det plejer hos den svenske popmusiks grædekone, der selv i sine mest sprudlende sange befinder sig på den tunge side af Antigone.
»I am lost / I am bruised / I am broken / No sign / I shout into darkness / No light / It’s a black hole«, lyder det på albummets førstesingle, ‘Lucky Again’. Så er det vist også sagt.
Men okay, faktisk er alt ikke helt, som det plejer, for ‘Lucky Again’ er noget så uventet som en diskosang. Endda en meget dekadent én indspillet med et strygerorkester og en masse bongotrommer.
Den får ikke for lidt, når Lykke Li danser os gennem sorgen. For sidste gang åbentbart.
4. Artigeardit ‘Regning’
Artigeardit bruger ikke meget tid i sin stue.
»Vi elsker at lig’ sammen / Det’ så sjældent, vi’ i stuen«, lød det på ‘Leve med hinanden’ fra 2021. »Det’ så sjældent, at jeg sidder i min stue«, gentager han nu til dem, der måtte have glemt det, på ‘Regning’, et højdepunkt fra rapperens splinternye surprise-ep, ‘Pusto’.
Man kan forestille sig, at han i stedet tilbringer meget tid ved sit spisebord, for hold da op, hvor han æder på den her banger og efterlader ikke en krumme.
Gik man og troede, at Ardit forevigt havde viet sit liv til følsomme samarbejder med Rasmus Seebach, kan man godt tro om.
For over et hårdslående, Anton Westerlin-produceret beat og med et flow som en skarpladt pistol er han på ‘Regning’ iskold, storskrydende og uforsonlig, som han ikke har været det længe.
3. Charli XCX ‘Altars’
»Whatever our souls are made of, his and mine are the same«, siger Cathy om Heathcliff i ‘Wuthering Heights’. »He’s more myself than I am«.
Den storslåede ‘Altars’ – et højdepunkt fra Charli XCX’s album af samme navn som Emily Bröntes roman – synes at tage udgangspunkt i øjeblikket, hvor det står klart, at de to hovedpersoners sjæle er så sammenbundne, at den ene kun er noget i kraft af den anden.
»I once believed I was free«, synger Charli i det episke, strygerbårne omkvæd og strækker sin stemme ud i et lille skingert knæk. Selvstændighed bliver blotlagt som et fatamorgana, når kærligheden for alvor viser sit brutale, voldelige væsen.
Det er noget af en forandring fra den selvoptagede, selviscenesættende møgunge, der tog på klubben for at danse til »me, me, me, me, me« på ‘Brat’-bangeren ‘Club Classics’. Men en fascinerende en af slagsen.
2. Zoumer ‘Say Something’
Danske Zoumer har en imponerende evne til at få det normale til at fremstå utrolig mærkeligt.
Se blot videoen ‘Say Something’, hvor optagelser af Zoumer, der danser og mimer til sangen, er klippet ind mellem sekvenser, der blandt andet involverer en gruppe mennesker, der spiller kort om et rundt bord, en pige, der børster en anden piges hår, og nogen, der læser i en bog.
I sig selv meget, meget normale aktiviteter. Alligevel ser alting umiskendeligt, udefinerbart off ud. Som om ingen af de involverede har prøvet at gøre nogen af de her ting før.
Lidt på samme måde forholder det sig med sangen. ‘Say Something’ er i virkeligheden en stærk, iørefaldende popsang, men det er som om, den hele tiden er ved at falde af sine hængsler.
»Read a book for me / Say something to me / Read something for me«, synger hun igen og igen, som om hun først lige er ved at lære ordene at kende. Eller som om hun taler til en, der ikke forstår, hvad i alverden hun taler om.
1. Lea Romea feat. Mas ‘Slip Slip’
Da Lea Romea for nylig spillede en rigtig god koncert til Vegas Udvalgte, var der især én sang, der gjorde et kæmpe indtryk.
»Bedst var en kalejdoskopisk dansegulvsfylder med hakkende, stønnende vokal-samples og spor af amapiano i rytmerne, der pegede tilbage på det melankolske klubunivers, som Medina i sin tid introducerede i dansk musik«, skrev vi om sangen, som vi dengang ikke kendte navnet på.
Nu ved vi, at den hedder ‘Slip slip’, og at den er præcis lige så god, som man i Store Vega kunne ane, at den var. Måske endda bedre.
I sangens endelige version får Lea Romea nemlig selskab af ingen ringere end Mas, hvis lavmælte, kølige flow komplimenterer hendes glasklare klang fortrinligt. »Brug mit hjerte som et fixerum«, rapper han, hvilket er en vanvittig sætning og noget af et tilbud.
Sangens fortælling om den lidelse, kærligheden er, leveres med stor indlevelse fra begge parter, og når Lea Romea kaster sig ud i omkvædets accelererende »jeg er forvirret«-refræn, bliver man helt svimmel af den gyngende grund, man kan høre, at hun befinder sig på.
Følg vores ugentligt opdaterede Top Tracks-playliste på Spotify: