The Go! Team

Britiske The Go! Team lyder stadig som ingen andre. Men på sekstettens tredje album ‘Rolling Blackouts’ er de faretruende tæt på at lyde som en noget metaltræt parodi på sig selv. Formularen er stadig bulldozer-beats svøbt i et overflødighedshorn af utrætteligt truttende blæsere og blaxploitation-samples tilsat sangerinden Ninjas naivistiske indiepop-melodier. Det er hyperenergisk og rundtosset, men også bare langt fra så overvældende og forfriskende som på debutpladen ‘Thunder, Lightning, Strike’ fra 2004.

The Go! Team anno 2011 lyder mest som en ensformig efterligning af den utrættelige energi, der gjorde dem sjove at lytte til – for seks år siden. ‘Rolling Blackouts’ minder derfor om ét stort genbrugsshow, hvor ovenstående lydcollage af bredrøvede beats og kække melodier igen og igen sættes sammen med et noget enerverende resultat. Ind imellem skruer The Go! Team dog også ned for blusset, men så bliver det først rigtig slemt – den instrumentale ‘Super Triangle’ lyder i hvert fald som et regulært Air-ripoff, imens ‘Ready to Go Steady’ er tåkrummende i sin fortærskede parade af datingklicheer tilsat et musikalsk bagtæppe, der er så banalt, at man tror, det er løgn.

Satomi Matsuzaki fra Deerhoof gæster ‘Secretary Song’, imens Best Coasts Bethany Cosentino synger med på ‘Buy Nothing Day’, men det er ikke rigtigt nok til at give udslag på originalitetsbarometeret, der aldrig hæver sig til lidt under middel. Nye boller på The Go! Suppen. Nu.