Isolée

‘Well Spent Youth’ er en plade, der kræver, at man værdsætter den mere ambiente og tilbagelænede tilgang til housemusikken. Isolée er kendt indenfor det, man kalder ‘microhouse’. En form for nedtonet minimal house-gren. Variationen på albummet er ikke at finde i opfindsomme beats eller overraskende skift, men i forsigtige udviklinger der har en ambient karakter: Udviklinger der næsten lyder som om, de forsøger at undgå at gøre sig bemærket. Hvert track er i den forstand tænkt meget i sin helhed.

Om der sker et skift eller ej er ikke det afgørende. Alle variationer ligger nemlig allerede som diskrete muligheder i nummeret fra starten. Opbygning og udvikling i musikken minder en del om normal house men uden hårdheden og den dominerende fremdrift. På denne måde bliver microhouse i Isolées udgave en slags omvending af housens egne virkemidler, der normalt skaber fremdrift, men som her pludselig læner sig tilbage i stedet.

Det sagt, kan man godt få fornemmelsen af, at Isolée ikke har ændret synderligt på sit koncept siden sit hit ‘Beau Mot Plage’ fra 1999. Lyden er blevet mere diskret og i harmonierne, og i melodierne arbejder han med mere skæve udtryk (som på det fine poppede åbningsnummer ‘Paloma Triste’ eller ‘Celeste’). Men selv om han gør sit arbejde godt, kommer man til at savne innovation. Nødvendigheden af ‘Well Spent Youth’ er derfor svær at se.