Beach Fossils

Efter deres selvbetitlede debutalbum fra sidste år virker det lidt som om, at Beach Fossils med ep’en ‘What a Pleasure’ har taget et skridt i den forkerte retning. De afviger ikke meget fra den opskrift, der var fundamentet for debuten, men der er alligevel en markant forskel i sangenes kvalitet.

Brooklyn-trioen spiller stadigt ubekymret lo-fi surf- og indiepop af samme stof, som The Drums er skabt af, men her uden samme øre for den gode popmusik. Numrene er småkedelige og den udtryksløse vokal ligger skjult af rumklang langt nede i mikset. Lytterens opmærksomhed rettes derfor mod de lyse guitarhooks, som dog virker ensartede og ret generiske. Beach Fossils har kort sagt skruet ned for tilgængeligheden, uden at udvikle deres musik noget særligt.

Selv efter flere gennemlytninger er det svært at skelne numrene fra hinanden, og en varighed på 23 minutter bliver lige pludselig lang. Kun ‘Out in the Way’ og ‘What a Pleasure’ har de samme poppede kvaliteter, der gjorde debuten til et hit, men to fuldtræffer på otte skæringer er ikke nogen god succesrate. Og selv om ‘What a Pleasure’ forsøger at udvikle den surfpop, som var med til at definere 2010, ender det med et svidende nederlag.