Dirty Beaches

Elvis lever. Eller rettere sagt: Hans genfærd er set flakke hvileløst rundt op og ned ad fortabte amerikanske highways på en brølende motorcykel – med blodsprængte øjne og benzin i blodet. Sidst han blev set var i 1977, da Suicide udgav deres første plade. Dengang sang Allan Vega om det på ‘Ghost Rider’. I 2011 er det amerikanske Dirty Beaches, der har påtaget sig opgaven.

Med afsæt i netop Suicides mareridtsagtige 50’er-nostalgi har bagmand Alex Zhang Huntai på ‘Badlands’ skabt sit eget lo-fi-grumsede og monotont dronende rockabilly-univers, hvor han hulke-crooner som besat. ‘Speedway King’ åbner med dissonante guitarer, der lyder som en motor i tomgang. På ‘Horses’ har Elvis-genfærdet ramt landevejen, og på ‘A Hundred Highways’ hviner guitarerne som tusinde brølende motorcykler, der splintrer ud over brandvarm asfalt.

På pladens anden halvdel tager Dirty Beaches forbi ‘Twin Peaks’ – Davids Lynchs amerikanske lilleby med de store følelser og den lurende ondskab. De dybt længselsfulde ‘True Blue’ og ‘Lord Knows Best’ kunne snildt være kommet ud af en skrattende AM-radio i hovedpersonen Laura Palmers bil. Dybt rørende og bestemt ikke blot tom pastiche.

Lidt skuffende er de to skumle instrumentaler, der slutter albummet. Med kun otte numre kunne man godt have undværet det ene til fordel for en sang i samme høje klasse som ‘True Blue’. Det ændrer dog ikke på, at Dirty Beaches’ postmoderne skærsild bestemt er besøget værd.