Wye Oak

Det er ikke ligefrem originalitet og afveksling, boy/girl-duoen Wye Oak scorer point på med deres støjindsmurte folksange. Men de skal dog have lidt goodwill for at kæmpe imod popkonventionerne på et album, der er blottet for omkvæd.

Jenn Wasner synger og spiller guitar, mens den mandlige modpart Andy Stack leverer pedal steel, tangenter og percussion på ti sange, der primært trækker på inspiration fra Cocteau Twins og Sonic Youth. Det lyder jo i og for sig ikke dårligt, men med en konstant ens struktur, hvor Wasner leverer sin bløde vokal på Stacks bund af melodisk, løbende og accelererende støj, bliver det i længden en tand for generisk, og de personlige tekster forsvinder lidt i, hvad der mest minder om en formøvelse.

Den konstante gentagelse af eget udtryk gør det svært at fremhæve enkelte sange som værende mere eller mindre vellykkede end andre, fordi duoens evner sjældent sættes på prøve. De to sange, som ender med at bide sig lidt fast, er ‘Holy Holy’ og ‘Dogs Eyes’, fordi de netop bryder lidt med formlen med henholdsvis en garagerocket attitude og poppet lethed. Resten udvikler sig lidt til en ensartet omgang grød, som man hverken kan elske eller hade.