Cat’s Eyes

En debutkoncert i Peterskirken i Vatikanet, et af de helligste steder for kristendommen i verden, var en temmelig overlegen introduktion til The Horrors-frontmanden Faris Badwans nye projekt Cat’s Eyes. Og med den selvbetitlede debut beviser Badwan og den canadiske operasopran og multiinstrumentalist Rachel Zeffira, at der, udover det særegne første spadestik, er meget mere at komme efter.

På en lille halv time er det imponerende, hvad de to opnår. Den orkestrale, nærmest filmiske stil, som duoen ligger for dagen, er så stemningsskabende, smuk og dragende, at det til tider når gåsehudsfremkaldende stadier. ‘I’m Not Stupid’, ‘The Lull’ og ‘I Knew It Was Over’ er især glimrende eksempler herpå. Zeffiras vokal er ren englesang, og Badwan er, måske overraskende for nogen, heller ikke helt tabt bag en vogn på den front.

Uden at tabe den røde tråd byder albummet også på radikalt anderledes numre. Eksempelvis har albumåbneren ‘Cat’s Eyes’ et mere råt, basorienteret udtryk, der emmer af coolness, og som bliver taget et skridt videre på singleforløberen ‘Face in the Crowd’, der, foruden at være pladens mest åbenlyse hit, er en dyster sag, som viser Zeffira i et mere lumsk og forførende element end ellers.

At Badwans flair for gotisk postpunk skulle være forenelig med en orkestral skønhed var ikke umiddelbart til at forudse. Men med Zeffira har han skabt et formidabelt bevis på det modsatte.