Alexander

Når nogle kunstnere forlader et band og ‘går solo’, giver det ofte temmelig meget mening. Altoverskyggende alfahanner og kreative genier fungerer måske bedst alene, men med Alexander, fristes man til at spørge, om det var besværet værd? Den behårede singer/songwriter med det borgerlige navn Alex Ebert fik sit folkelige gennembrud i alt. country-gruppen Edward Sharpe & The Magnetic Zeros, og til sammenligning når Alexander desværre slet ikke op på samme niveau som sin gamle gruppe.

Alexanders selvbetitlede debut byder på nedbarberet folk og country fordelt på ti ørkenhymner krydret med kazoos og reggae- og afropopundertoner som på de let fjollede ‘Awake My Body’ og ‘Truth’. Netop lejrbålsstemningen ender med at være en ret skarp sten i skoen på Alexander, da de simple og – indrømmet – dybtfølte guitarsange ikke indeholder ret meget mere substans end dem, man finder i en hvilken som helst spejdersangbog. Det fungerer glimrende på ‘Old Friend’, og ‘Remember Our Heart’, men fejler ligeså grumt på de lallede ‘In The Twilight’ og ‘Let’s Make A Deal Not To Make A Deal’, som får lov til af runde albummet af.

Alexander byder på glimtvis musikalsk substans, men desværre også tilsvarende mængde uskøn folkesang af værste skuffe. Og de bedste numre er noget symptomatisk dem, som minder mest om Edward Sharpe & The Magnetic Zeros.