- Hun har arbejdet med landets største stjerner. Nu udgiver hun sin første single: »Jeg håber virkelig, at de kan lide min egen musik også«
- Nicki Minajs totale højredrejning er chokerende – men den er kun begyndelsen
- Ingen har vist fortalt Bruno Mars, at ‘Vild med dans’ er løbet over skærmen for sidste gang
Okkervil River
Med et kommercielt gennembrud indenfor rækkevidde kunne man frygte, af Texas-bandet Okkervil River ville forfalde til lyttervenlighed og bred folkelig appel på deres sjette fuldlængde. At deres country- og indierock ender i den stik modsatte boldgade er derfor bemærkelsesværdigt, men ender med at være en stor succes.
‘I Am Very Far’ er gruppens mest kaotiske og udfarende album til dato, og rent musikalsk stikker Austin-sekstetten i mange forskellige retninger, dog med Will Sheffs narrative lyrik som et forsonende udgangspunkt for musikken. ‘I Am Very Far’ udmærker sig ved at være dramatisk og til tider aggressivt. De buldrende crescendoer i ‘Rider’ og ‘We Need a Myth’ leder sammen med Sheffs excentriske desperadovokal tankerne hen mod Arcade Fire, som bandet næppe kan frasige sig som stor inspirationskilde.
Okkervil River er heldigvis helt deres egne, og bag albummets kaotiske overflade gemmer sig et dybt og stemningsmættet univers. ‘Wake and Be Fine’ og ‘Piratess’ demonstrerer albummets store genremæssige spændvidde, mens americana-balladen ‘Hanging From a Hilt’ viser Sheff som sprogekvilibrist i topform.
Det tager et par gennemlytninger at trænge ind bag albummets teatralske ydre, men det er besværet værd – Okkervil River har skabt et album af efterhånden vanlig høj kvalitet, som nuancerer bagkataloget markant.
Okkervil River. 'I Am Very Far'. Album. Jagjaguwar/VME.