The Leisure Society
Der hviler en udtalt livsalighed over sangene på britiske Leisure Societys andet album. Rytmikken gynger og svinger tøjlesløst, akustiske guitarer klinger frydefuldt, strengeinstrumenter sprutter overstadigt, alt mens de tårnende vokaludkrængninger emmer af en nærmest spirituel kollektivisme. Ja, flere sange har sågar karakter af regulære hymner, hvor livets genvordigheder besynges med højstemt andægtighed. »You can hide your desperation from yourself and from your children / This phantom life is cast aside« synger forsanger Nick Hemming.
Stilmæssigt er der mindelser om alt fra amerikansk Tin Pan Alley-tradition til kompositionsmusik, men der gemmer sig også en rank, britisk sangskrivertradition a la Nick Drake i albummets liflige orkestreringer. Hør for eksempel højdepunkter som det folkemusikalske ‘Dust on the Dancefloor’, ‘I Shall Forever Remain an Amateurs’ episke proportioner, de kirkelige klangrum på ‘Although We Are Lost’ eller dyrk titelnummerets hallucinerende klangbehandlinger.
Men ‘Into the Murky Water’ kan også blive for hyggesyngende, ja fælt lejrbålspræget i passager. Ikke mindst på numre som ‘You Could Keep Me Talking’ og ‘Better Written Off (Than Written Down)’, hvor kompositionernes spirituelle fællesskab balancerer på kanten af det komfortable. Så er Nick Hemming og co. langt bedre, når de tør injicere lidt kant i de til tider ferske klangrum, som dermed dirrer af fornyet energi.
The Leisure Society er nu alligevel et bundcharmerende bekendtskab. Den kompositoriske vælde er umiskendelig, arrangementerne er saligt opløftende, og melodirigdommen er stærkt vanedannende. Et perfekt soundtrack til forårets komme.