Black Milk – suppe, steg og rap
Kære Black Milk. Jeg ved ikke, hvad jeg havde forventet mig af din koncert på Cosmopol. Under alle omstændigheder havde jeg stor tiltro til den instrumentale side, for dit bagkatalog som Detroit-beatsmed gemmer på uforlignelige beats med smækkende trommer og tung bas. Derfor gik der da også et gys igennem mig, da din dj startede koncerten med et mindre potpourri af dine beats.
Men da din trommeslager kom på scenen og lagde sit tyndt lydende, flade og klodsede trommespil oven på backingbeatet, mærkede jeg mine forventninger visne. Da bassisten og keyboardspilleren sluttede sig til, lød det for alvor som rapversionen af et orkester til et vestjysk kobberbryllup – med alt hvad det indebærer af fesne strenge-lyde, elektronisk klingende klaver og cirkusorgel. Ikke på noget tidspunkt fik publikum dine geniale beats at høre i deres rene form, sådan som du selv havde smedet dem. Vi måtte i stedet nøjes med dit elendige orkester. Det kunne ikke engang redde koncerten, at du rappede perfekt på samtlige numre.
Da I gav jer i kast med ‘Long Story Short’, blev problemet klart. På det beat, du selv har produceret, er trommerne hårde nok til at kunne forårsage massehjernerystelse på Roskilde Festival. Og selv om publikum generøst gav den gas, var det en udvandet version af dit eget værk, dit orkester leverede, og sådan var hele koncerten desværre.
Roskilde Festival: Se hele vores dækning