Brother Grimm – overivrig raprock

Det er svært at sige, hvad der fik Decorate Decorate-forsangeren Asbjørn Auring Grimm til pludseligt at gå på scenen med raprock – eller indierap, som han selv kalder det. Sandsynligvis ikke tidsånden. Pladeforretningerne oplever ikke ligefrem køer af kunder, der efterspørger raprocken, som Limp Bizkit eller Chumbawamba spillede den engang. Under alle omstændigheder spillede Brother Grimm tirsdag på Pavilion Junior sin selvproklamerede indierap.

Musikalsk var det forventeligt. Bandet spillede en række dansable standardindierytmer, der gav mindelser om et band som Franz Ferdinand, mens den overivrige indierapper jappede ord afsted. Stramme guitarriff og ukomplicerede en-to trommerytmer. Brother Grimm selv satte alt ind for at få publikum overbevist. Til tider kogte hans ivrighed i store dele af settet over og blev til en råben.

Målet var fra start at få folk i dansehumør, en hård tjans, når man står over for et hedeslagent eftermiddagsfordrukkent festivalpublikum, men det lykkedes efterhånden for Hr. Grimm. Den cadeau skal han have. Problemet med showet var til gengæld hele grundidéen. Indieraprock. Det bliver aldrig rigtig fedt, når en dansk gut påtager sig en britisk dialekt og uden hensyn til gængse rapnormer som flow og levering overfalder publikum med ordstrømme som i hans lettere irriterende vrøvlesingle ‘Wiggedy Wack’. Også selvom publikum danser.

Roskilde Festival: Se hele vores dækning