The Cool Kids

The Cool Kids kan bestemt ikke beskyldes for, at gøre tingene sværere end de er. Et par trommemaskiner og lidt retrokeys, der ville give Whodini eller andre fra hiphoppens første guldalder fugtige øjenkroge af vemod, er tilsyneladende alt, hvad der er brug for. Og fint nok med det. Stilen passer glimrende til Mikey Rocks og Chuck Inglishs overdrevent tilbagelænede flows. Men over et helt album kunne man godt ønske sig at blive udfordret bare en anelse mere, hvilket den halvt forrygende, halvt enerverende ‘The Bake Sale’ også tydeliggjorde. En fed sound, men i store mængder kan det næsten blive opslidende.

‘When Fish Ride Bicycles’ gør ikke fuldstændigt op med den satte agenda, men alligevel er det nu ganske forfriskende at d’herrer denne gang har inviteret lidt nyt hjerteblod med ombord. Ghostface Killah leverer i vanlig stil spyttende og tempofyldte rim på RZA/Raekwon-barnet ‘Penny Hardaway’, mens de vante rammer for alvor udfordres med Stones Throw-crooneren Mayer Hawthorne på den eminente uptempo soul/rap-sag ‘Swimsuits’, der burde kunne finde vej til et hvert sommersoundtrack.

Den nonchalante levering er aldrig uden glimt i øjet, og man må stadig måbe over hvor fedt numre som ‘GMC’ fungerer i The Cool Kids’ klassiske minimal-model med et fladt trommebeat, og en Chuck Inglish der jonglerer damer, som gjaldt det selve livet. Mere usikkert er det til gengæld, om det bliver ved med at være sjovt næste gang.