- Robert Smith stirrer sin egen dødelighed dybt i øjnene på The Cures første album i 16 år
- Din yndlingsrapper deler scenen med ham. Din konge ser fodbold med ham. Er der nogen i landet, der ikke elsker Thor Farlov?
- Vennerne blev rapstjerner, mens han knoklede 9 til 5: »Man glemmer sine drømme, og hvad man egentlig vil«
Hudson Mohawke – den røde tråd blev kappet
Hudson Mohawke måtte se sig slået af folketingsvalg og OB på udebane på Phono Festivalens første aften. Det sløve fremmøde endte med at spænde ben for den unge skotte, som mistede sit greb om publikum halvvejs igennem koncerten.
Det kunne ellers have været så godt. Bevæbnet med sin seneste ep ‘Satin Panthers’ var situationen gunstig for HudMo. De bastunge skæringer og pitchede vokalsamples bragede ud i den kolde slagterihal, hvor temperaturen steg betragteligt under ‘Thunder Bay’ og ‘All Your Love’. Den let skæve blanding af hiphop og farverig synth sad lige i skabet, men var desværre koncertens tidlige højdepunkt. Den manglende publikumskontakt mellem pult og publikum, krydret med stilmæssige afstikkere som ‘Cbat’, medførte, at HudMo mistede følingen med sit publikum.
»Odense er headbangers!« proklamerede en begejstret tilskuer under den hårdtslående ‘Fuse’, men for det øvrige publikum blev det sjældent til mere end en entutiastisk boppen med hovedet. Det lod til at irritere HudMo, som reagerede med at føre koncerten over i et mere regulært dj-set. Det virkede som et desperat forsøg på at fastholde et krampagtigt greb om publikums opmærksomhed og gunst, men det havde den modsatte effekt.
Mens koncertens første halvdel var knyttet sammen af en rød bastråd og en homogen stil, endte sidste del som en uskøn blanding af pop og hiphop uden nogen særlig sammenhæng. Numre som Kanye Wests ‘All of the Lights’ og Ginuwines ‘Pony’ virkede malplacerede i det meget upoppede set, og publikum virkede heller ikke tilfredse med at blive spist af med andet end musik fra HudMos eget bagkatalog.
Koncert.