One Sixth of Tommy

‘Three girls, three guitars’ er sloganet bag det pseudo-makabre bandnavn ‘One Sixth of Tommy’, og selv om de tre briter stadigvæk kun er teenagere, har de altså nu fået smidt deres første album på gaden. Flår man det falske Fleet Foxes-skæg af, som pigerne pynter deres musik med, sidder man tilbage med tre pæne pigers hyldest til Suzanne Vega.

Vi har altså, på trods af massivt mediespin, at gøre med en akustisk-pop trio. Og her er bestemt intet, der overrasker. Fra de pinligt banale tekster over uinspirerende arragementer og sluttende med uopfindsomme vokalharmonier, styrer OSOT lytteren lige lugt ned i middelmådighedens sump.

Specielt vokalharmonierne, som tydeligvis bør være gruppens stærkeste element, falder gang på gang til jorden, med uopfindsomme, men mest af alt anonyme, overstemmer. Vokalharmonierne er typisk ledsaget af lige så klichéprægede guitararrangementer, hvor der meget sjældent bliver brudt med formlen.

Det bliver eksemplificeret i ‘Butterflies’, der med omkvædet »You give me butterflies / and I just / I can’t describe it« nok ikke engang imponerer Vi unge-læserne og udstiller OSOT’s svagheder. Det bliver derfor over 11 forsøg ikke til andet end for pænt, for kedeligt og for uambitiøst for de tre piger og deres guitarer.