Suspekt

»Suspekt hærger igen, kælling!« Så enkelt forklarer vestegnens ‘finest’ selv, at de lige har begået 12 skæringer, der med al sandsynlighed udgør årets danske hiphop-album og med endnu større tydelighed viser, hvilken liga »bundskrabet fra Albertslund« efterhånden har svunget sig op i.

‘Elektra’ er først og fremmest vanvittigt gennemarbejdet og understreger, at Rune Rasks produktioner ganske enkelt er i en klasse for sig – herhjemme i hvert fald. Til et marchtrommebeat åbner ‘Brænder byen ned’ med en Orgi-E, der tørt konstaterer: »Jeg er ustoppelig, ku’ overleve en fucking krig / Bare ved at se min plade på gaden og folks skrig«, lige for at understrege, at den uindpakkede og lidet diplomatiske lingo stadig er, hvor den bør være i et Suspekt-univers.

Og emnerne virker umiddelbart også meget velkendte: Selvhævdelse, ligegyldighed over for kritikere og tvivlere og selvfølgelig en ordentlig spand sexfiksering (‘Klaus Pagh’ og ‘The Valley’) ofte fra sindets mere bizarre afkroge og altid med en stram og hæs levering, der veksler imellem det ærlige, alvorlige og indebrændte.

Rasks beats suppleres undervejs af noget så kuriøst som medlemmer af Den Tjekkiske Filharmoni, der skaber en ny og mere emotionel dimension til Suspekts lyd, hvilket særligt kollaborationen med Tina Dickow (ja, fandeme!) ‘Helt alene’ vinder på.

‘Elektra’ er lyden af noget så sjældent som undergrund og mainstream i perfekt forening og afslører, at Suspekt ikke længere er nødsaget til aggressive og provokatoriske udladninger alene, men til tider også mestrer en mere afdæmpet og følelsesladet refleksion og sårbarhed.