Veronica Falls

C86. Det er navnet på et vel, ja, legendarisk mixtape, som NME udgav tilbage i ’86, og som var med til at definere den stærkt guitarprægede, britiske tweepop. Og Veronica Falls? De kunne snildt have ligget på kassettens side 1 sammen med The Pastels.

London-kvartetten sigter med andre ord direkte op i ens gyde, hvis man har et svagt hjerte for den lettere melankolske indiepop, som man lavede den i 80’ernes Storbritannien. Stilen er simpel og charmerende pop med få guitarakkorder, dreng/pige-delte vokalspor, lidt woo-woo- og surfflirt med 60’erne og så bare en pokkers masse gode melodier oveni hatten.

Den selvbetitlede debut har sine højdepunkter placeret som åbnings- og afslutningsnummer med henholdsvis den unægteligt Siouxsie and the Banshees-inspirerede ‘Found Love in a Graveyard’ og den galopperende og inviterende ‘Come On Over’. Men indimellem findes der en del andre højdepunkter af det sukkersøde og tungsindige mix, Veronica Falls mønstrer.

‘Bad Feeling’, og dens måde på at møde ulykkelig kærlighed med oprejst pande, er ét af dem, den rå og let garagerockede surfhymne ‘Beachy Head’ en anden. Men mest af alt, er albummet genkendelsens glæde, og det får én til at indse, at det så langt fra altid er nødvendigt, at musikere død og pine skal stræbe efter originalitet.