Tone

Selv om du er erfaren lytter ud i både electro-pop og singer/songwriter-eskapader, er sandsynligheden for, at du har en plade, der lyder som ‘Hanging By The Moon’ et sted i samlingen forsvindende lille. Du kan selvfølgelig gribe fat i dine skiver med Ane Trolle eller de mere kantede skæringer fra Blue Foundation, og selv om de hver især indeholder elementer, der nærmer sig det, Tone her kaster sig ud i, bliver spændvidden aldrig ligeså ekstrem.

Sofie Nielsen roder nemlig både med støvet trip-hop, blide popstrøg og flyvsk electronica. Det er en cocktail, som hurtigt kunne blive en rodet affære, var det ikke for hendes særegne vokal, der selv efter et utal af gennemlytninger forbliver lige uforudsigelig. På den ene side sikrer det, at ‘Hanging By The Moon’ altid føles som de første skridt uprøvet grund, mens man på den anden side tager sig selv i at savne et holdepunkt.

Kompositionerne er skiftevis skrøbelige og kraftfulde, men selv om Tones forsøg på at udfordre oftest er vellykkede, ville det være rart, hvis hun endeligt ville bekende kulør. Det kan betyde mere avantgarde eller mere pop; Hvis Tone tør satse hårdere på én idé frem for at ville imponere hele din pladesamling, er der ikke langt til det nærvær, der ville gøre ‘Hanging By The Moon’ svær at lægge fra sig.