Cloud Nothings

Cloud Nothings kan ikke helt finde ud af, hvad der er sjovest. At skrive en absurd fængende powerpop-sang eller at skrive en absurd fængende powerpop-sang og splitte den ad. På den tredje plade fra det Cleveland-baserede band, der har den unge Dylan Baldi i forgrunden, gør de mest det første.

Her er rigeligt med catchy og rastløse lo-fi-perler som ’Fall In’ og den Japandroids-agtige ’Stay Useless’, hvor Baldis til tider meget teenage-dystopiske tekster får det helt rette modspil. ’Separation’ er en perlerække af skramlende nyrestød og et imponerende forsøg på at få en hitsingle ud af tre minutters garagesmadder.

Sidste halvdel af ’Attack on Memory’ bliver lidt tungere, som den 90’er-angst-agtige ’No Sentiment’, men selvom man fornemmer, at Dylan Baldi har haft lyst til at trække det hele i retningen af post-hardcore, er det som om, han konsekvent må se sig besejret af sin egen evne til at skrive hjernedødt medrivende powerpop. Og når bandets lyd så samtidig er blevet mere poleret i forhold til debuten, vil der sikkert være de lo-fi-puritanere, der for længst har afskrevet Cloud Nothings.

Men hører man ikke til dem, der foretrækker sin støj med støj på, er ’Attack on Memory’ et stærkt andet udspil. ’No Futures/No Past’ hedder åbningsnummeret, hvor forsangeren virkelig får sin katarsis på, men lur mig, om ikke der venter Clouds Nothings en fremtid – endda en ganske interessant en af slagsen.