Lindstrøm

Sidst Hans-Peter Lindstrøm satte sit efternavn på et pladecover var i 2009, da ‘Where You Go I Go Too’ ramte gaden. Dengang var det Lindstrøms eget ansigt i gråtoner, der prydede coveret. Siden da har han imidlertid skruet op for farverne, og på ‘Six Cups of Rebel’ har nordmanden gemt sine udskejelser bag et lag af pangfarver.

Meget passende har Lindstrøm har også skiftet sit forrige albums kosmiske synthesizerflader ud med et lydbillede, der matcher coverets spraglede farvelade. Den dramatisk overspillede åbning på ‘No Release’ opbygger med lag-på-lag af orgel-loops en næsten ubærlig spænding inden pladens højdepunkt, ‘Deja Vu,’ sætter gang i en skamløs discobrændert.

Herfra bliver ‘Magik’ både mere løssluppen og psykedelisk. Som noget nyt bruger Lindstrøm sin vokal på ‘Six Cups of Rebel,’ hvilket her krydrer både ‘Quiet Place To Live’ og førnævnte nummer med anstrengte råb og mumlen. Ved man hvor godt Lindstrøms instrumentale numre fungerer, kommer vokalen dog mere i vejen end den gavner. Specielt på ‘Quiet Place To Live’ virker blandingen mellem skrattende electrobas og følsomt manipuleret vokal som et noget fejslagent forsøg på at fylde dansegulvene.

‘Six Cups of Rebel’ er for levende til at blive kedelig, for sprælsk til for alvor at bide sig fast, og kvalitetsniveauet for svingende til, at man for alvor kan kalde Lindstrøms nye, farverige udtryk en succes.