Complicated Universal Cum

Hvor komplementærskiven som sagt mestendels er en (forholdsvist!) jordnær og spiselig rock’n’roll-sag, der burde appellere bredt, knokler Frederik Valentins ‘Before F after C’ modsat ud i galaksen på ryggen af narkotiske, ordløse og nærmest technoide groove-rovdyr, avlet op fra enkle DNA-fundamenter af pumpende maskintrommer samt basloops. Det er der kommet en meget rendyrket og minimalistisk plade ud af.

Læs anmeldelse: Complicated Universal Cums andet nye album

Albummet kunne nærmest tænkes som en omgang vedholdende og ondsindede lydtømmermænd efter den opløftende ‘Hello Exit Harmony’. Det er godt og råt lyddesign, Valentin her praktiserer, men han formår desværre ikke rigtigt at besjæle sine heroinsorte, dronende strukturer med elementer, der kan holde interessen fangen henover skivens fire numre og knap 40 minutters spilletid.

Opmærksomheden smuldrer som albummet skrider frem med den næsten kvarterlange, slæbende ‘Ketamine’ som absolut lavpunkt. De forsøg, der trods alt er på at variere de dødøjede gentagelser ender ofte som indholdsløst effektjageri og monotonien, som burde have været en dogmatisk løftestang ender således med at myrde albumoplevelsen stille og roligt.

‘Before F After C’ er som helhed lidt af en blindgyde, som måske bare burde have været lukket – og dets højdepunkt – den benhårde åbner ‘Schwartz’ – migreret over på søsteralbummet for et, om muligt, endnu stærkere helhedsindtryk. Valentin cementerer dog, uanset afbrænderen, eftertrykkeligt Complicated Universal Cums status som et spændende og kompromisløst projekt ved siden af sit bøllerockede moderband.