Citizens!

Citizens! jagter den perfekte popsang. Med en imponerede energi ræser de fra det ene overraskende vellykkede forsøg til det andet, og gør deres debutalbum til noget af en forfriskende skæring, som giver et rigtigt godt bud på, hvordan rockmusikken i 2012 skal få pigerne til at danse: Ved at sætte fandens fængende discofile synth- og basfigurer i front og hurtigst muligt introducere de simple og medrivende omkvæd. Altså en opdateret udgave af, hvad Franz Ferdinand-generationen gjorde for syv år siden.

Albummet giver lytteren lyst til at smide alle hæmninger over bord: Til maste festivalkoncerter i fællesskabets tegn, til at hoppe og synge med, til at lade kvintettens simple budskab om ubekymret energi og glæde være det eneste gyldige. Og langt hen af vejen er de ivrige efter at fremkalde netop den følelse. Dog er det svært at komme uden om, at albummets første to numre, de højenergiske singler ’True Romance’ og ’Reptile’, sætter en så høj standard, at ellers fine bedrifter som den labre, bastunge ’Monster’ og rockede ’I Wouldn’t Want To’ falmer i sammenhængen.

Fordi energien og umiddelbarheden er det så absolut vigtigste for Citizens! trækker sidste del en smule ned i vurderingen. Men den gør i sidste ende indtrykket af Citizens! som debuterende band endnu mere spændende, end en ren samling af single-lignende sange ville have gjort. Eksperimenterne nærer håbet om et band med flere skud i bøssen end blot en frisk debut.