Tomas Barfod
På sit andet soloalbum manifesterer Tomas Barfod sig som en af alle tiders bedste danske leverandører af klubmusik. Albummet favner på samme tid bredt og dybt. Her er plads til både det umiddelbart fængende og til det mere udfordrende og krævende. Pop og eksperimenter i skøn forening.
På sin vis er albummet det naturlige samlingspunkt for samtlige projekter, Barfod gennem sin karriere har været involveret i. WhoMadeWho-kollegaen Jeppe Kjellberg gæster numrene ‘Broken Glass’ og ‘Don’t Understand’, der derfor – udover Kjellbergs sublime og skrøbelige vokal – naturligt emmer af denne gruppes kendetegnende og små-psykedeliske sammenblanding af guitarflader og synthet house.
På ‘Came to Party’ er det Filur-dagene og ånden fra fransk house a la Daft Punk anno 1996, der stikker sit dovne, dampende filterhouse-hoved frem. Og på det mageløse og storladne ‘Ecstesizing’ er det tydeligt, at Barfod har fundet inspiration til den skæve indgangsvinkel og det pulserende drive fra sit samarbejde med teenage-genierne Mads Kolding og Jakob Littauer i Jatoma.
Læs også: Top Track – Tomas Barfod ‘Broken Glass’
Det, der gør albummet til et mesterværk, er, at Barfod formår at tilføje sine hidtidige meritter et ekstra lag, så pladen bliver mere end bare summen af hans tidligere projekter. Samtlige numre fungerer på et eller andet plan som klubmusik, men denne gang lykkes Barfod bedre end nogensinde før med at give sofalytteren lige så meget valuta for pengene som den feststemte klubgænger. Det skyldes selvfølgelig hans stensikre sans for den gode melodi, der flyver højest på numrene ‘Till We Die’ og ‘November Skies’ med svenske Nina Kinert på vokal.
Det er virkelig svært at komme ned på jorden igen efter denne majestætiske og himmelstræbende house-tour de force.