Liars

Liars er et af den slags bands, der virker som om, de hellere ville flippe burgere end at udgive den samme plade to gange. Tilbage i starten af 00’erne debuterede de med tidstypisk new yorker-postpunk, men har siden hen eksperimenteret med både støj og krautrock.

Deres nye album lægger ud med den smukke og nærmest ambient-agtige ’The Exact Colour of Doubt’, der med stemningsfuld synth, laptop-klik og undervandskor er meget forførende, om end en kende poleret. ’Octagon’ er mere dyster og bad trip-agtig med sit nærmest drum’n’bass-inspirerede beat og uharmoniske vokal fra forsanger Angus Andrew.

Den elektroniske lyd er en virkelig interessant retning for Liars, for selvom mange af virkemidlerne hver for sig er særdeles velprøvede, formår de alligevel at gøre dem til deres egne. Som på den LCD Soundsystem-agtige ’Ring On Every Finger’ eller den Radiohead-inspirerede ’III Valley Prodigies’.

Specielt ’No. 1 Against the Rush’ er et fænomenalt stykke sommer-indiepop med boblende orgel og den helt rette samklang af forventningsfuld glæde og midsommermelankoli. Alle nuancerne og hvert nummers spidsfindige lydcollage, der på flydende vis folder sig ud mens intensiteten stiger, er den mest imponerende bedrift her.

Man føler ikke på noget tidspunkt, at man lytter til et band, der eksperimenter udelukkende for eksperimentets skyld, men snarere tre musikalske begavelser, der nok engang modigt sprænger rammerne for deres fælles musikalske univers.