Exitmusic

Ægteparret Aleksa Palladino og Devon Church er hovedkræfterne i Exitmusic, der med en række mørkt forførende numre leverer cinematisk melodrama og lettere fortrøstningsfuld gotik, hvor knitrende, mørke lag af guitar på simple beats bliver varmet af melankolske keyboards, som bølger om Palladinos sorgfulde, men forførende stemme.

Sangerindens omskiftelige vokal er afgørende for albummet evne til at berøre. Dybt dirrende i et nummer som ‘White Noise’ som en halvvejs indestængt kraftfuldhed, der slippes lidt mere løs i ‘Storms’, hvor en luftig hvisken forvandles og nonchalant løfter sig med klagende styrke. Blid og delikat på ‘The Wanting’, næsten druknende i oceanet af guitarstøj, hæst filtreret, men stadig fatalt forførende i sin sårbarhed.

’Exit music’ er den sidste musik på et filmsoundtrack. Stemningsskaberen mens betydningerne lagres. Når man med det navn kalder en plade for ‘Passage’, kan tankerne føres hen på dramaer, der efterlader karaktererne på grænsen til et nyt kapitel: I passagen mellem noget tabt og noget på vej.

Læs også: Breakin’ Sound: Exitmusic

Måske får det albummet til at lyde lidt kunstnerisk tungt, men det beskriver musikkens følelse, og i sidste ende er dette en ganske tilgængelig plade. Arrangementer og melodier har en klassisk dramatisk nerve, og Palladinos barokke vokal fremstår ikke krukket, men naturlig i sin snørklede følsomhed.

Måske man nogle gange kunne ønske sig, at arrangementernes bølger gik lidt lavere, men formlen ‘sangfugl i støjstormen’ har sin klare berettigelse. Albummet bliver en ensom oplevelse. En efterårsstorm ved havet hvor heltinden står i vandkanten alene med sine tanker, mens helten er et andet sted, alene med sine.