I Got You on Tape – habil melankoli
At forestille sig Jacob Bellens spille på Arena tidligt fredag aften i front for danske I Got You on Tape virkede på forhånd som lidt af en udfordring. Specielt fordi bandets tekster rummer en vemodig intimitet, der ikke sådan lige lader sig formidle foran et massepublikum. Heldigvis blev den slags bekymringer hurtigt gjort til skamme, da det fire mand høje band trådte ind på scenen til et stuvende fuldt Arena-telt og satte gang i koncertens første nummer.
Læs live-anmeldelse: Gossip på Roskilde Festival
Her mærkede man fra første færd nærværet og intimiteten strømme ud gennem det gigantiske højtaleranlæg og ind i publikums bankende hjerter. Ja, bare det at betragte Bellens, stoisk placeret bag to synthesizere omgivet af de resterende tre bandmedlemmer, kanalisere sine poetiske tekster om livets forfængelighed, verdens forfald og kærlighedens luner ud igennem højtalerens massive lydniveauer fungerede storartet i den tidlige aftentime.
Især fordi Bellens og co. koncerten igennem insisterede på at fastholde en afdæmpet sceneoptræden. At bandet så i store perioder valgte at underbygge deres smukt afbalancerede budskaber med mere almindelige rockskabeloner fik momentvist kedsomheden frem i sangene. Især når bandets guitardominerede sange fik for meget spillerum.
Læs også: Publikumsreaktioner: The Cure
Så gik det langt bedre, når Bellens’ bløde synthflader fik lov til at dominere, og hvor sangene fra bandets nyeste album, ‘Church of the Real’, imponerede med deres bjertagende melankoli. Her fremstod I Got You on Tape stærkt medrivende. Ligesom de generelt gjorde i store dele af en på mange måder god koncert.
