Jens Lekman – velsyngende verdensmand
Der var ikke gået lang tid af koncerten på Lille Vega, før en begejstret og beruset ung mand valgte at vise sin glæde ved at klappe på bunden af sin fyldte fadøl – vel at mærke ud over balkonen. Samtidig dansede kæresteparret foran mig lystigt, mens resten af den fyldte sal svedende trampede og hujede.
Nok er der ofte hjertesorg i stemmen hos Jens fra Göteborg, men denne onsdag aften var præget af ren glæde fra de mange trofaste fans, der gerne ville høre historien om Nina fra Berlin endnu en gang. Efter at have lagt ud med et par numre fra den nye plade ’I Don’t Know What Love Is’, blandt andet det fængende titelnummer, fik vi en umanerligt stærk trio af gamle hits. ’The Opposite of Halleluja’, oden til Kirsten Dunst og hjembyen, ’Waiting for Kirsten’ og en fantastisk festlig udgave af sangen om netop ikke at være i festhumør, ’Black Cab’.
Læs anmeldelse: Jens Lekman ‘I Know What Love Isn’t’
Det er netop alle skæve vinkler, der gør Jens Lekmans univers så finurligt og humoristisk. Historierne han fortalte mellem numrene kom med en rutineret komikers timing, og understøttede på fin vis de bittersøde musikalske fortællinger. Nogle gange virkede det som om, det fire mand store band ikke helt levede op til hovedpersonens niveau som sanger og sangskriver, men på en eller anden måde tilføjer den legende og ikke helt orkester-tighte fornemmelse bare en twee-agtig charme. Efter både nye og gamle perler fik vi til sidst den smukke ’Every Little Hair Knows Your Name’ som punktum på en koncert, der må være definitionen snarere end det modsatte af halleluja.
