Melody’s Echo Chamber

Melody Prochet kalder sig Melody’s Echo Chamber, og på debutpladen kaster hendes multifacetterede musiktalent på kalejdoskopisk vis ekkoer i mange retninger.

Melodys melodiske og velourfine stemme danner et perfekt symbiotisk forhold med den kontrasterende og eksperimenterende støjrock. Med singlen ‘I Follow You’ maler den lyse vokal et drømmebillede, der næsten bliver for lyserødt, men den psykedeliske støj lurer konstant under den porøse overflade, som langsomt opløses.

På ‘Crystallized’ fastholdes hendes hypnotiserende stemme med den lyse linje: »Just before I realized / Just before I crystallized«. Et uvirkeligt og ekstatisk stadie på en uhåndgribelig stoflig måde, omgivet af bløde og hvinende guitarriffs. Der er også et par sange på fransk, og det giver et ekstra drømmefilter, der trods dronet space-klang bliver lidt rigelig sødt.

Pladen, hvor Melody ellers har både skrevet og spillet det hele selv, er produceret af Tame Impalas frontfigur Kevin Parker. Deres universer passer sammen som yin og yang, og Parkers luftighed har en krystalliserende effekt på den 60’er-inspirerede psychpops indbyggede modsætninger. En dyb, storladen og kosmisk tilstedeværelse, som på ‘Snowcapped Andes Crush’ genkalder Robin Guthrie fra Cocteau Twins’, næsten religiøst ambiente lyd. Men det højtidelige er her flygtigt, lettere og snarere underfundigt takket være den legende guitar.

Sprudlende skarpt og indhyllet i tåge. Sådan er stemningen på denne gennemførte plade, en form for kamp mellem verdener, der holder en pirrende balance mellem det kradsende og kvalmende. Jeg ville gerne se verden gennem Melodys kalejdoskop.