Paul Banks

Hvorfor det helt præcist er, at Interpol-frontmand Paul Banks på sit andet soloudspil har valgt at skrotte Julian Plenti-pseudonymet for i stedet at signere albummet med sit borgerlige navn, må forblive lidt af en gåde.

Både musikalsk og tematisk fortsætter Banks nemlig ufortrødent i nogenlunde samme rille som på den tre år gamle solodebut. I dette tilfælde kan Banks’ ståen i stampe dog langt hen ad vejen tilgives, da den kronisk cool newyorker med den karakteristiske barytonrøst, trods fraværet af innovation, forsat jævnligt lykkes med at kreere solide skæringer.

Interpols sortrandede og næsten klinisk stramme guitarrock lurer således næsten konstant lige rundt om hjørnet, men undervejs nuanceres og suppleres den ofte med brugen af mere nedtonede soniske virkemidler. Hovedsageligt i form af akustiske guitarfigurer eller diskrete elektroniske indslag, men undertiden også af både beskedne klavermelodier og minimalistiske strygere.

Læs også: Stream Paul Banks nye album

Den dynamiske ‘Over My Shoulder’ ville med sine stramt huggende guitarer og sit taktfaste stortrommebeat eksempelvis ikke have været malplaceret på Interpols seneste album, til trods for at grundtonen i Banks soloutput generelt er lysere og mindre staccato-orienteret end hos moderbandet. Hvilket bedst kommer til udtryk på afslutningsnummeret ‘Summertime Is Coming’, der vugger stille derudad i verset, for siden at bryde ud i et brusende refræn.

Ti år efter Interpols skelsættende debutalbum lever og ånder Paul Banks fortsat ganske fint som sangskriver, men det kunne nu være lidt spændende, hvis han næste gang tog et mere drastisk skridt væk fra sine vante musikalske rammer.