Prins Thomas

Der er noget, der ikke går op. Norge er ikke ligefrem kendt for sol og sommer, men alligevel sender vores nordiske naboer den ene solbeskinnede skive efter den anden på gaden. Efter allerede at have hørt fra Lindstrøm og Todd Terje i år, er det nu tredje mand i kollektivet, Prins Thomas, der leverer lette, brusende beats.

Det gør han med vanlig abstrakt charme. ‘Prins Thomas II’ er én stor kollage af farverige flader, som det ene øjeblik bobler over med klimtende synthesizere kun for straks at falde tilbage på et pulserende tromme- og basspor. Kulminationen på det hele er den 13 minutter lange ‘Bobletekno,’ der titlen til trods blander et usandsynligt lækkert house-groove med luftige synthesizere og et væld af effekter. Nummeret er på samme tid det mest sammenhængende på albummet, hvor Prins Thomas’ insisteren på det lækre og legende viser sig fra sin bedste side.

Læs anmeldelse: Prins Thomas ‘Prins Thomas II’

‘Bobletekno’ samles af et enkelt lydbillede, og netop der ligger albummets største svaghed. Selv om ‘Tjukkas Pa Karussel’ og ‘Søt Kløt’ er glimrende på hver deres halvdel af albummet, trækker de stadig så meget på ‘Bobletekno,’ at helhedsindtrykket bliver noget anonymt. Prins Thomas har kreeret et imponerende helstøbt album, som desværre lider noget under det faktum, at numrene angriber det samme lydbillede på præcis samme måde. Det gør albummet til et glimrende bagtæppe til alverdens hverdagssysler, men ikke den musikalske oplevelse, man kunne have håbet på. Til det er der for lidt spræl og for meget variation over samme løsslupne tema.