Twin Shadow – lykkelig gadedreng

»We’re gonna drink harder than you!«, grinede George Lewis Jr. og holdt en næsten tom vodkaflaske op for øjnene af publikum. En lykkelig gadedreng, den arketypiske forførende bad boy, med læderkastet og ditto jakke: Han og bandet var klar til at levere en omgang party-startende rockromantik med flabet vodkaånde.

Fra først nummer, ‘Golden Light’, var publikum blevet opfordret til at klappe og synge med: Det skulle være et fælles show. Pulsen steg med ‘You Call Me On’, og her var det så, at vodkaflasken demonstrativt blev hevet frem frem, inden der blev endeligt accelereret med hittet ‘Five Seconds’.

Læs anmeldelse: Twin Shadow ‘Confess’

Et par numre senere, under den catchy ‘Run My Heart’, fejede røde projektører rundt i salen, mens teksten blev leveret i gentagne powerskrål: »This isn’t love / this isn’t love« – men intenst, det var det. Efter endnu et desillusioneret kærlighedsnummer, ‘Slow’, fløj showet ud over balladeskrænten, og Lewis Jr. smadrede sin guitar i det hektisk blinkende lys. Som et særligt treat opfordredes publikum til at smide trøjerne: Et begrænset antal t-shirts roterede over mængden, mens en ung fyr tæt ved scenen snurrede om sig selv for at glo på de umiddelbart stadig meget påklædte piger.

Efter elleve numre havde alle stiftet bekendtskab med drunk punk-versionen af Twin Shadow. Det føles derfor oplagt afbalanceret, at første ekstranummer var en afdæmpet version af ‘The One’ med Lewis Jr. alene på scenen. Men, herefter kom bandet på scenen igen til et sidste nummer, og publikum strømmede op på scenen til dans – der skulle snart åbnes en flaske vodka mere.