Twin Shadow

Mens resten af verden skriver 2012, har George Lewis Jr. ikke vendt kalenderbladene siden engang i 80’erne. Og selv om det også var tilfældet for den snart to år gamle debut, er Twin Shadow nu blot gået i gang med at udforske en ny del af det glitrende årti. For mens debuten ’Forget’ lod sig stærkt influere af new wave, er Lewis’ selvproducerede toer rendyrket 80’er-pop.

Desværre fungerer ’Confess’ bare ikke så godt som sin forgænger. Hvor skæringerne på debuten stod frem hver især, er der ikke nok variation i pastelfarverne denne gang. Det er de gennemgående virkemidler, som den karakteristiske elguitar og lyse synth, der får det hele til at lyde lidt for ens. ’You Call Me On’ og ’Run My Heart’ lider begge af det problem.

Læs også: Hør det nye album fra Twin Shadow

Den tempofyldte single ’Five Seconds’, der ramte internettet tilbage i maj, lyser imidlertid langt kraftigere. Her kan man virkelig mærke, at albummet nærmest er skrevet fra ryggen af en motorcykel, og de små skift giver den nødvendige variation mellem elguitar og synth. De suveræne blæsere og den vanvittige stadionrock-guitar på ’Patient’, samt den flotte vokal og tekst på ’I Don’t Care’, er flere eksempler på, at Twin Shadow ikke har tabt følingen med musikken.

Pladen som helhed skriger dog på variation, og derfor ender det hele for 80’er-klæbrigt. En humoristisk hjerteskærer som ’When the Movie’s Over’ kunne have været et fint indspark på et album med mere afveksling, men her drukner den i sine enslydende popsøskende.