Schultz and Forever ‘Céline’

Jeg har pludselig glemt, hvorfor musik nogensinde skulle udvikle sig til meget mere end en mand og hans guitar. Om en time kan jeg nok huske det igen, men lige nu lader jeg mig bjergtage af det enkle.

Forglemmelsen skyldes en 18-årig dreng, for Jonathan Schultz har en overlegen kompositorisk styrke, intens stemmeføring og tilmed en enorm modenhed i sine tekster. Attributter, der alle bevirker, at Schultz and Forever trods sparsom instrumentering besidder en enorm, rungende kraft. Bloggere tillagde de rosende egenskaber allerede i 2011, da Schultz udgav sin debut, men med ep’en ’Céline’ er de kun vokset i berettigelse.

Det enkle udtryk betyder, at lytteren aldrig kan stikke af, for det føles hele tiden som om, Schultz sidder ved ens side og spiller. På ’Obscured’ kan man således høre fingrene glide over strengene, når venstre hånd skifter greb på guitaren, mens højre hånds fingerspillede folkmelodier sniger sig ind under huden.

Læs også: Schultz and Forever: Mine fem yndlingssangskrivere lige nu

»Death is caused by the weather of the year / It’s raining now and you ain’t here«, bebuder Schultz på ’Death Rain’, inden fremaddrivende percussion overrumpler den akustiske guitar. En bagvedliggende, dyb elguitar stemmer sporadisk i, inden Schultz’ næsten indianske strubehyl og et lyst kor skaber et vådt og barskt landskab på nethinden. Det er den kraft, Schultz and Forever besidder.

Om lidt vender jeg tilbage til den musikalske motorvej og husker igen, at synthesizere og computere også kan skabe fremragende musik. Men først vil jeg lukke øjnene i 15 minutter, og endnu en gang hengive mig til Jonathan Schultz og hans guitar.