Beach Fossils

Da Beach Fossils for tre år siden debuterede, emmede Brooklyn-bandet af doven, ringlende og ganske vanedannende lo-fi-guitarpop. Sorgløse sommerdage i selskab med slacker-vennerne på stranden, hvor de hjemmekrøllede smøger med Peter Belli-tobak cirkulerer hyppigt i forsamlingen.

På kvartettens andet album har gutterne fortsat rumpetten solidt placeret under parasollen i det varme strandsand, og den bekymringsløse og døsige stemning hersker fortsat i gruppens musikalske univers. Til alt held har frontmand Dustin Payseur dog ikke været fedtet med de mindeværdige melodier, for der er også i denne ombæring en ganske god portion melodisk gods at hente.

Læs anmeldelse: Beach Fossils ‘What a Pleasure’

Eksempelvis lægges der overbevisende ud med det solslikkende titelnummer, der indeholder rigelige mængder af både medrivende reverb-indsvøbt surfguitar og dvask coolness, så man næsten med ét stryger ud for at finde speedos og badebold bagest i garderobeskabet.

Den i Beach Fossils-regi passende betitlede ‘Careless’ er en lidt krads og let støjpoppet sag, hvor kvartetten viser flere tænder end vanligt, hvilket klæder dem aldeles glimrende, mens de på den slørede drømmepopper ‘In Vertigo’ får besøg af Blonde Redhead-sangerinden Kazu Makino, hvis spinkle røst går smukt i spænd med Payseurs ditto, så resultatet ender som et lille slice lo-fi-magi.

Skal man komme med en mindre anke imod albummet må det være, at Brooklyn-drengene måske fremstår en smule for magelige og kun sjældent forlader deres musikalske comfort zone. Næste gang kunne det derfor være interessant, hvis de tog en enkelt sviptur eller to fra deres chillede strandimperium.