Highasakite

Norske Highasakite kalder deres musik ’pop med et twist’, og måske er det netop dette twist, der gør deres debut til så stærkt et album. Det virker som om, at de gode melodier kommer let til dem, og den norske trios første fuldlængde består af ti gedigne og meget forskellige popsange, som der næsten ikke kan sættes en finger på.

Bandet består af Trond Bersu, Øystein Skar og Ingrid Helene Håvik, der kommer med helt forskellig musikalsk baggage og fra tre forskellige bands, men alligevel har de tre nordmænd allerede formået at finde deres egen særlige, lidt uhomogene stil.

Pladen lægger ud med ‘Son of a Bitch’, hvor forsanger Håviks drømmende vokal snor sig ind og ud mellem et hypnotiserende orgeltema og insisterende percussion, og herfra følger de resterende sange som popperler på en snor. Percussion og trommer er en meget vigtig faktor i Highasakites udtryk, og hvert eneste af Trond Bersus slag – om det så er på koklokke eller tamburin – virker velvalgte, kreative og løfter sangene til nye højder.

Håviks vokal og den gennemgående følelse på pladen leder unægteligt tankerne mod Beach House, men Highasakite er langt fra et rip-off. Twist eller ej er debuten fremragende, varieret og selvstændig, og jeg ved godt, hvor jeg kommer til at stå, når trioen gæster Roskilde Festival til sommer.