Speaker Bite Me – styr på sagerne

‘Tie All Endings’ hedder et af numrene på Speaker Bite Mes sårbart suveræne album ‘If Love Is Missing It Must Be Imposed’ fra år 2000 meget symptomatisk. For det album er om noget helstøbt og totalt blottet for løse ender. Der er med andre ord styr på sagerne.

Og styr på sagerne var der så sandelig også, da dansk indierocks moderskib trådte på scenen i det smukke rum i kirken på Blågårds Plads for netop at opføre ovennævnte album i sin helhed. Det var kvartettens første koncert i flere år, men lykkeligvis virkede gruppen tændt, og samspillet de fire imellem sprudlede allerede i det adstadigt voksende åbningsnummer ‘Uh-ah’, der langsommeligt bevægede sig fra det sagte til det brusende. Jo, den gamle højttaler bider skam fortsat fra sig.

Trommeslager Emil Landgreen er muligvis kvartettens allerstærkeste kort. Han formår fuldkommen ekvilibristisk at fusionere det tilbageholdene og det aggressive, det nøje tilrettelagte og det spontane. Ham burde mange 4/4-rocktøndebankere tage ved lære af. Navnlig på den eminente ‘Minimum Twice’ gav Landgreen den brillant gas bag trommerne, imens Signe Højrup Wille-Jørgensen og Martin Ryums stemmer smøg sig kælent om hinanden og gæsteviolinisten Luke Sutherlands sørgmodige melodilinjer på smukkeste vis. Så bliver det sgu næsten ikke bedre.

Læs også: 18 koncerter du skal opleve i marts

Et andet af aftenens mange højdepunkter indtraf med den overbevisende levering af den kradse og kønstematiserende ’This You Do’, hvori Ryum selvudslettende konstaterede »I am semen wasted on the floor«. Skrap kost, men ikke desto mindre formidabelt omsat til et stykke musikalsk magi. Afslutningsvis returnerede bandet til scenen, hvor de leverede et smukt kuld ekstranumre, hvor navnligt den opremsende dogmerocker ‘Lights and Buildings’ og det gamle Murmur-nummer ‘L O U D!’ strålede kraftigt. Kære gamle venner,

I har været stærkt savnet, lad der venligst ikke gå så lang tid før vi ses igen.