Tyler, The Creator

22-årige Tyler Okonma elsker virkelig Neptunes. Og N.E.R.D-pladerne. Og også Pharrells ofte udskældte soloalbum ‘In My Mind’. Indtil videre har fascinationen været tydelig i Tylers beats som en indflydelse blandt andre, men med ‘Wolf’ tager Tyler et afgørende skridt i Pharrell/Neptunes-retning.

Produktionerne er underspillede, subtile, polerede, og der er gjort plads til gæsteoptrædener af eksempelvis Stereolabs Lætitia Sadier, neo soul-dronningen Erykah Badu og danske Coco fra Quadron. Tyler selv afstår mestendels fra nekrofile stalker-fortællinger, voldtægtsfantasier og andre choktaktikker.

Tyler har en MF DOOM-agtig evne til at få det meste til at lyde spændende. Han er en karismatisk og teknisk fantastisk rapper, der har et originalt billede eller sammenligning til alt. I det dystre, private univers fra ‘Goblin’ eller i midten af ustyrligt Odd Future-kaos (‘Trashwang’, ‘Rusty’) er han uovervindelig, her er han hjemme.

Læs anmeldelse: Tyler, The Creator ‘Goblin’

På ‘Wolf’ er han dog tit på fremmed territorium: Numre om mobning (‘Pigs’), sociale problemstillinger (’48’) og ubesvarede telefonopkald (‘Answer’) virker anstrengte, med ønsket om at ‘sige noget’ som en begrænsning. Det arbejder mod hans styrker.

Pladen er stilren. Som på ASAP Rockys album fra januar virker det som om, Tyler vil rykke sit udtryk ud i et klarere lys, væk fra det snavsede og vulgære og hen til noget klassisk. Ambitionen om at skabe noget, der er større end tidsånden, har albummet for så vidt også til fælles med Justin Timberlakes nye album. Men det klassiske og stilrene kan være det ungdommelige og innovatives fjende. Og ‘Wolf’s subtile perfektion er tæt på bare at være ufarlig.