The Eclectic Moniker – lalleglad og tiltrængt soldans

Klicheen kunne næsten ikke have været større: Bedst som sommerpop-bandet The Eclectic Moniker gik på scenen under teltdugen på Rød Scene, tittede solen atter frem, efter at en dæmonisk regnskylle havde gennemblødt NorthSides festivalgængere. Og med ét gik den calypso-inspirerede indiepop fra at være en smule malplaceret til at passe perfekt.

Det bemærkede det otte mand store orkester også, hvilket de udnyttede med deres altdominerende rytmeinferno, der effektivt slår et hurtigt smut forbi hjernen og derefter forplanter sig direkte i fødderne. Således havde The Eclectic Moniker allerede fra start det regnvåde publikum i sin hule hånd, og særligt ’A Million Balloons’, med sit fikse fingerspil og sært smittende rytmer, kickstartede koncerten.

Sanger Frederik Vedersø kunne med sit lange skæg snildt ligne en, der skulle have spillet på Copenhell denne weekend, men så snart den karismatiske frontfigur åbner munden, er man ikke i tvivl om, at han er blid som et lam, og ligesom resten af bandet udelukkende har intentioner om at skabe gode vibrationer.

Læs anmeldelse: NorthSide: Kings of Convenience – med alderen på deres side

Det lykkedes langt hen ad vejen, selv om koncerten også blev brugt til at præsentere tre-fire nye numre, der ikke helt indfandt sig på samme måde som det ’gamle’ materiale, men som i kraft af sine stadig tungt vuggende rytmer alligevel virkede velkendte.

Mod slutningen nåede soldansen sit klimaks, da en saxofonist midt i ’Sports’ gjorde sin entre og tilførte endnu et instrument til det simple og dansable lydbillede. Og da Fredrik Vedersø sidst i ’Billboards’ crowdsurfede, stod det klart, at den lalleglade indiepop var præcis, hvad publikum trængte til.