Iceage – for meget plads til punk

Selv om Iceage har opnået kritikernes roser og har spillet tre gange på festivalen, stod det hurtigt klart, at Arena var lidt for stor en mundfuld for de unge punkere. Bandets opbrudte og ubarmhjertige noise-rock viste sig simpelthen ikke at være optimalt på den store scene.

Og det er jo ikke Iceages skyld. Bandet ledte fra start lytteren ned i afgrunden med et dunkende beat og den overvældende lyd af en enorm tromme. Guitarerne flænsede, skrattede og skurrede, når numre som ‘Burning Hand’ og ‘Morals’ brændte sig ud gennem de store højtalere.

Læs også: Alle Soundvenues anmeldelser fra Roskilde Festival

Forsanger Elias Bender Rønnenfelt virkede i glædesløs ekstase koncerten igennem. Hans gale søgen efter mening blev både udtalt verbalt og kropsligt, når han kastede sig på scenen eller iturev hvide blomster og slyngede dem ud i publikum. Man blev bare aldrig selv helt revet med.

For på trods af at bandet sporadisk formåede at bringe deres desperate harme udover scenekanten, blev man aldrig omsvøbt. Dertil var scenen simpelthen for stor. Lyden led til tider, og især under de første numre var vokalen grumset og trommerne fjerne. Samme koncert under mindre forhold havde været en bedre oplevelse.