Maps

James Chapman aka Maps debuterede I 2007 med den anmelderroste ’We Can Create’. På sit nye album, hvis titel henviser til forandring, søger han tilbage til den lyd, der i første omgang fik ham sat på landkortet. Desværre for Chapman er den lyd så gennemarbejdet, at den kræver fornyelse. Og det formår Maps aldrig rigtig at bringe.

Læs anmeldelse: Maps ‘We Can Create’

Det er drømmende synthpop med støjende passager, storladne beats og messende vokal. Åbneren ’A.M.A.’ river os tilbage i tiden med et robotagtigt beat, trækker tråde til 80’ernes synthpop og giver et kraftigt praj om, hvor meget Chapman egentlig skylder New Order. Det er en futuristisk, men samtidig underlig frodig lytteoplevelse, der især forstærkes af det afgørende break halvvejs inde i nummeret.

Desværre formår albummet ikke at bevare niveauet fra åbningsnummeret. Selve længden af pladen ender simpelthen med at modarbejde den idé, der ligger bag. Den episke electrofortælling om udvikling går glemt i lange spilletider og gentagelser, så man til sidst sidder og savner præcis det, Chapman prædiker nødvendigheden af: Forandring.

Det bliver uvedkommende. Chapman bliver aldrig eksperimenterende eller modig, og derfor ender albummet med at virke forældet. Der er lyspunkter undervejs, som den afsluttende ’Adjusted to the Darkness”, der med sin rolige, nærmest højtidelige fremtoning endelig bryder strømmen. På trods af det, og selv om selve produktionen og lyden er eminent, er fire mærkbare numre ud af ti bare ikke tilstrækkeligt til at bibeholde interessen.