Miguel – mere show end sang

»The objective is the same / to please and entertain«, synger Miguel på nummeret ’Vixen’ fra hans første album, og at tilfredsstille og underholde syntes i særdeleshed at være den amerikanske r’n’b-sangers hovedmålsætning for søndagens koncert på Arena. Energi manglede bestemt ikke hos Miguel, der dansede, hoppede, faldt på knæ, gik i spagat, dry humpede, gramsede (egne varer) og svedte så det sprøjtede ud over scenekanten. Der er mange artister og bands, der godt kunne tåle at skele lidt til Miguels performanceevner.

Kort sagt: Jeg sætter pris på Miguels ivrige indsats, og min flødetærskel er temmelig høj, men når nu han er velsignet med en så flot og smidig stemme var det ærgerligt, at han på Arena brugte mere tid på at bade sig i selv- og publikumskærlighed end han gjorde på at synge.

Læs anmeldelse: Roskilde: Azealia Banks – divaen for det hele

Med en selvsikkerhed der forblev intakt koncerten igennem åbnede Miguel med en rocket version af ’Strawberry Amazing’. Måske forpligtede den frynsede læderjakke, som sangeren bar i starten af koncerten, for numre som ’Sure Thing’ og ’Use Me’ blev gennemtæsket af Miguel og hans band, der pustede dele af sangene op til et grelt, bombastisk niveau. Så var det mere oplagt at sætte kød på ’The Thrill’, der allerede havde guitarriffet som centralt element.

Heldigvis var der også stunder, hvor arrangementerne var mere spartanske, og hvor Miguels stemme fik lov at fylde mere. Heriblandt ’All I Want Is You’ og ’How Many Drinks’, der inkorporerede en fin indføjelse af Kendrick Lamars ’Swimming Pools (Drank)’. Ligeledes blev ’Do You…’s outro reddet af et kort indklip af Bob Marleys ’Stir It Up’, inden bandet nåede at piske sangen for hårdt op.

Læs også: Publikumsreaktioner: Rihanna på Orange Scene

Mod slutningen rullede Miguel flere hits ud, og på disse udviste musikerne også større beherskelse. Det simple sommerhit ’Beautiful’ sad som det skulle, og Miguel fik vist sine evner udi multi-tasking ved at optage publikum med sin smartphone mens han fraserede som var det ingenting. Den ligefremme kærlighedssang ’Adorn’ blev leveret med et gennemarbejdet overskud, der også kom til udtryk i sangerens ad-libs og dirigering af publikums fællessang. Mange elementer af Miguels sceneoptræden hører til i genrerne r’n’b og soul, som for eksempel den intime fortælling om forholdet til kæresten Nazanin Mandi, og hvordan det inspirerede ’All I Want Is You’. Men når musikken drukner i en overflod af gimmicks og langstrakte outroer er det en skam, især i tilfældet Miguel, en mand med hele pakken.