Postiljonen – elektroniske hippier

Den norsk/svenske electropop-trio ankom med de bedste intentioner overhovedet, da de forsøgte at lindre publikums mentale helbred med deres synthtunge drømmepop. Men hvor kynisk det end må lyde, så endte deres tilsyneladende ubegrænsede kærlighed til alt og alle med at stjæle for meget fokus fra deres koncert, der blev en tåget omgang bastung pop, som aldrig for alvor fik sat tankerne på langfart.

Læs anmeldelse: Mø gav poppen blå mærker på Pavilion Jr.

Samtidig gjorde en lidt mærkelig scenekonstellation det svært for den lille sangerinde Mia Bøe at trænge igennem, da hun midt på scenen var flankeret af to sorte piedestaler, hvorpå lydmændene Daniel Sjörs og Joel Nyström Holm stod og svajede ind over hver deres computer. Hendes vokal druknede til tider i de massive synthflader, hvilket gjorde bandets i forvejen lidt monotone lyd endnu mere unuanceret.

Når bandmedlemmerne ikke krammede eller kyssede, holdt de hver deres egen lille fest med svævende armbevægelser og hjerteformede fingerhilsner. Desværre fik de aldrig inviteret publikum med indenfor, og kun momentvis lykkedes det dem at få spredt deres egen lykkerus.

Se Roskilde-billeder: Yo Foks festbrag på skatescenen

Men når det så endelig skete, som på ‘Supreme’ og ‘Atlantis’, med deres catchy synthharmonier og dansevenlige beats, var det svært ikke at give sig hen til deres lyd. Generelt var der dog alt for langt mellem de elektroniske kindkys, og koncerten endte med at blive for ensformig og ukoncentreret.