Franz Ferdinand

Der er gået fire år, siden Franz Ferdinand sidst udgav et album, men på deres aktuelle opus, det fjerde i rækken, kunne kalenderåret ligeså vel være 2004, hvor de sprælske skotter brød igennem lydmuren med debutalbummet og de effektive singler ‘Take Me Out’ og ‘Dark of the Matinée’. Deres nye album er nemlig lyden af Franz Ferdinand, som de altid har lydt. Det står soleklart på åbneren ‘Right Action’, hvor alt er ved det gamle.

Det er dog svært ikke at lade sig charmere af kvartetten, når de fremstår særdeles veloplagte på de stramt eksekverede ‘Evil Eye’, der smager af B-52s, den glamrockede ‘Love Illumination’ og ‘Bullet’ med fuld skrue på piskende hi-hat, huggende guitarer og funky basfigurer. Det er ligeledes få frontmænd forundt at besynge det at gå i byen så kækt som Alex Kapranos: »How can we leave you to a Saturday night on a Sunday morning«, lyder det i åbningsnummeret.

Læs anmeldelse: Franz Ferdinand ‘Tonight: Franz Ferdinand’

Et mere afdæmpet udtryk finder man i ‘The Universe Expanded’, ligesom på den reggae-vuggende ‘Brief Encounters’ og afslutteren ‘Goodbye Lovers and Friends’, der med et legesygt feel divergerer fra det konsekvente og kontrollerede.

Under andre omstændigheder ville sådan en fastlåshed i udtrykket give minuspoint, men Kapranos og hans kumpaner er simpelthen så fulde af overskud, at der denne gang ses gennem fingre med den slaviske holden sig til skabelonen. Næste gang håbes der herfra på mod og lyst til at afvige mere fra formlen, men festen tilhører indtil videre stadigvæk Franz Ferdinand.