Ulige Numre

Nikolaj Nørlund har fungeret som mentor for adskillige især dansksprogede kunstnere de sidste 10-15 år. Ulige Numre – der hittede med debutsinglen ’København’ i 2011 – er seneste skud på stammen. Nørlund har ikke alene produceret gruppens debutalbum, det udkommer også på hans pladeselskab Auditorium. Hans fingeraftryk er tydelige i en sprød og sprukken produktion med knasende guitarer, der sejler ind og ud af højtalerne.

Albummet er et vellykket bekendtskab – med visse forbehold: Musikkens solide fremdrift fungerer bedre end forsanger Carl Emil Petersens vokal, der minder ikke så lidt om Michael Ks (Klondyke). Hans lyrik er endvidere ikke prægnant som kollegaens, selv om den er både stenet, snørklet og med hjertet på rette sted. Ordene lyder skiftevis ferske eller affekterede i Petersens mund.

Læs også: Se datoer for Ulige Numres efterårsturné

De fræsende Neil Young & Crazy Horse-inspirerede guitarrundgange, som fans af Nørlund vil kunne genkende i søvne, er ikke videre originale, men de tager flere stik hjem end den sarte, statiske indiepop på numre som ’Alle zoner’ og ’Usynlig tråd’.

’Nu til dags’ vinder en arbejdssejr på grund af en god håndfuld stærke sange, heriblandt førstesinglen ’Blå’, den gnistrende ’Bare en lille smule’ og den Ganske Lille Band-snurrige ’Højeste huse’, hvor den mere målrettede vildskab i Petersens stemmeføring klæder udtrykket. Befriende er også adskillige blæserindsmurte sekvenser, som for eksempel på det smittende åbningsnummer ’Ingen vinder’.

Sammenlignet med for eksempel Christian Hjelms dansksprogede debut fra sidste år, mangler Ulige Numre dog en lidt større ratio af stærke melodier og især egenartede tekster for at skille sig markant ud.