The Weeknd
Abel Tesfaye gjorde sig selv en bjørnetjeneste i 2011. Tre mere eller mindre gennemførte mixtapes på bare 12 måneder var imponerende, men som lytter var det også svært ikke at få en overdosis af canadierens narkofyldte, sexhungrende og pseudoselvbiografiske midnats-r’n’b fra og om livet i Torontos jungle af et natteliv.
Siden er der sket meget med The Weeknd, hvad angår succes, og ’Kiss Land’ er således et art konceptalbum i samme stil som de tre mixtapes. Historier om strippere, kroppe, stoffer og følelser forsvundet i natten som coke fra et glasbord. Nu bare rykket fra Toronto til life on the road.
’Kiss Land’ er større, dybere og mere cinematisk i sin gennemgående produktion. Synths klinger hult som uigengældte kærlighedserklæringer, trommerne slæber sig af sted som trætte lemmer op og ned af stripperstangen, men hvor albummet blankt excellerer i et sammenhængende, skræmmende koldt helhedsbillede, halter de mere umiddelbare nydelser – som for eksempel Beach House-samplingerne på ’House of Balloons’ leverede. Selv Drakes obligatoriske besøg på crew-hymnen ’Live For’ mangler punch.
Læs også: Hør The Weeknd og Drakes ‘Live For’
Takket være et lån fra Portisheads ’Machine Gun’ skyder den hamrende ’Belong to the World’ dog med skarpt, og ’Wanderlust’s lette disco-feel er befriende i forlængelse af den Michael Jackson-fascination, Tesfaye også viste på ’Echoes of Silence’s ’Dirty Diana’-cover.
»The way you doubt your feelings / and look the other way / well, it’s something I relate to«, lyder det på førstnævnte, mens Tesfaye over fjern guitar og et down-tempo klubbeat på ’Professional’ sidestiller sine behov med en stripper: »I love, you love / this love / we’re professional«. En form for gotisk r’n’b, hvor det er direkte imponerende, hvordan Tesfaye i sin sleske blanding af Michael Jackson og R. Kelly-vokal kan lægge så mange følelser i musik, der i bund og grund handler om at distancere sig selv.
Læs også: Guide: The Weeknds 15 mest sleazy tekstbidder
Tesfaye er dog ikke umiddelbart misantrop. »I’ve succumb to what I’ve become«, lyder det på ‘Belong to the World’, og en del af albummets præmis er derfor, at man køber historien om et individ, der er bukket under for kødet i stedet for kærligheden. »Cause the only thing you’re takin’ is your clothes off / go ahead girl, strip it down, close your mouth / I just wanna hear your body talk«, som det lyder over samplede skrig og hårde trommer i det fremragende, groupie-vanærende titelnummer.
Læs også: Sex, drugs & r’n’b: Seks grunde til The Weeknds succes
’Kiss Land’ er ikke det banebrydende r’n’b-album, man kunne have håbet på – det har Tesfaye jo også allerede lavet – men ikke desto mindre en følelsesmæssig rutsjebanetur og en fin tilføjelse til The Weeknds diskografi af new school r’n’b for dem, der kan klare en bane til.