CFCF

Når ‘Outside’ ryger på pladespilleren, er det svært at afgøre, om vi befinder os i 2013, eller om man for en stund har taget turen tilbage til 80’ernes bløde popstrøg. CFCF, som ellers har gjort sig i pæn, beat-drevet synthesizerpop, springer nemlig ud som fuldblods popdreng på sit nye album.

Et charmerende motiv, som dog lander noget tungere, end det burde. Michael Silver er fortsat kunstner med stort K, og han er på ingen måde bange for at male med storslåede penselstrøg. Lilletrommen klinger med rigelig rumklang, koret klinger lysere og lysere, og diverse keyboards smører tykt på. Hvor de instrumentale numre rammer en fin balance mellem det storslåede og det organiske, der ville gøre Sincerely Yours-familien stolt, halter det mere alvorligt, når Silver er med på vokal.

Læs anmeldelse: CFCF ‘Continent’

‘Feeling, Holding’ og ‘The Crossing’ lyder som Tears for Fears, men Silver lægger sin vokal så langt tilbage i lydbilledet, at han aldrig formår at træde i karakter. Uden et samlingspunkt bliver albummet til masser af pomp og pragt uden nogen egentlig forløsning. De storladne synthesizere får ganske enkelt ikke noget modspil.

Som lytter er det svært at finde ud af, hvilken slags plade ‘Outside’ vil være. Hvor CFCF før har kunnet lade elektronikken gøre en del af arbejdet, giver hans nye lyd ham ikke meget at falde tilbage på. Et utal af kolleger har vist, at 80’erne er et glimrende udgangspunkt, men når håndværket halter, bliver det kun til store ambitioner og små forløsninger.

Her skulle der være tredjeparts-indhold, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
CFCF. 'Outside'. Album. Paper Bag.
Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af